Festival om Norden

November, november, november

Nordiske tv-serier er en international succeshistorie. Bevågenheden næres af en bred fascination af det nordiske: velfærdsstat, køn, krimi, design og mad. Men tv-serierne bidrager også selv til fascinationen. Hvad er det, som er så usædvanligt ved dem?

Mange forhold ligner hinanden i de nordiske lande, men der er også forskelle. Blandt andet med hensyn til tv-produktion. I Danmark satses der stærkt på nyskrevet drama. I Sverige har krimiadaptioner været et stort hit. I Norge prøver de at lure naboerne af.                     

Og der er god grund til at kigge i retning af danske tv-serier. Mange DR-dramaer samler over halvdelen af tv-seerne. Samtidig appellerer de til et smallere publikum i udlandet. Dagplejemoderen fra Brovst og historieprofessoren fra New York ser den samme tv-serie. Det burde ikke være muligt. Men det er det. 

Hvorfor er det sådan? For at finde et svar på det spørgsmål skal vi spole tiden næsten tre årtier tilbage. Bruddet med DR’s monopol i 1988 var nemlig startskuddet til den udviklingsbue, som dansk tv-drama har gennemløbet. Men den øgede konkurrence udløste ikke storslået tv-dramatik med et trylleslag. 

TV 2 havde held med satiriske julekalendere for voksne, men havde ellers ikke økonomi til at bestille ny tv-dramatik. DR afprøvede en lang række genrer og formater uden det store held. En DR-rapport fra 1994 afslørede, at seerne opfattede dansk fiktion som en af DR’s svagheder og samtidig det område, hvor flest mente, at DR skulle styrke indsatsen. Dermed var banen kridtet op. 

Dansk tv’s guldalder tog sit udspring i midten af 90’erne med instruktør Lars von Triers (1956-) miniserie Riget (fra 1994) og dernæst den lange dramaserie Taxa (fra 1997), der kørte sideløbende med TV 2’s seersucces Strisser på Samsø. Siden har der været talrige nationale successerier.

Danske seriers popularitet i udlandet er en anden sag. DR’s prishøst ved udenlandske tv-festivaler og internationalt samarbejde på krimiområdet har været vigtige trædesten, men det internationale gennembrud kom for alvor med Forbrydelsens succes på BBC Four i Storbritannien i 2011.

Ingolf Gabold (1942-), tidl. dramachef ved DR, har forklaret visionen for Forbrydelsen med henvisning til Henrik Nordbrandts digt Året har 16 måneder, hvor november nævnes fem gange. Det ofte regnfulde, kolde og mørke klima på de nordlige breddegrader i november spillede således en central rolle i seriens udtryk og fortælling.

Internationale kulturjournalister synes lige så overraskede som mange danskere over, at en mørk og regnfuld novemberfortælling slog igennem – ikke kun i Storbritannien, men også i Australien og Tyskland. Forklaringerne på danske seriers succes i udlandet er mange, og de varierer fra serie til serie og fra land til land. Men selvfølgelig handler det også om public service, om DR’s produktionsdogmer, om manuskriptudvikling og ikke mindst om seriernes lyd- og billedæstetik.

Af Jakob Isak Nielsen, lektor i film- og medievidenskab, Aarhus Universitet

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.