Festival om Norden

Den nordiske X-factor: Tillid

Mange undrer sig over, hvad der foregår i Norden. Hvorfor er vi velhavende og lykkelige med velfungerende institutioner? Verdens førende samfundsforskere kigger derfor mod Norden for at forstå, hvorfor tingene fungerer, og hvad det særligt nordiske er.

Fx rejser politologerne Francis Fukuyama (1952-) fra Stanford og Robert Putnam (1941-) fra Harvard nu rundt og fortæller om eventyrlandene højt mod nord, som alle bør stræbe mod. Begge var for nylig tilknyttet Aarhus Universitet og fik indblik i nordiske forhold.

For at forklare det særligt nordiske kan vi søge mod et sted, hvor man normalt ikke kigger – nemlig på relationer mellem mennesker. Her er tale om uformelle institutioner, hvor tingene ikke er skrevet ned. Tillid kan netop udgøre en sådan uskreven spilleregel. Når der er høj tillid, kan man nøjes med mundtlige aftaler i stedet for dyre skriftlige kontrakter, dvs. lavere transaktionsomkostninger. Eller sagt på almindelig dansk: mindre bøvl. På den hitliste ligger de nordiske lande helt i top. Vi tager det nemlig for givet i Norden, at vi ikke tager hinanden ved næsen og synes måske derfor ikke selv, at det er noget særligt. Men det er det, når vi sammenligner os med andre lande som USA eller Frankrig, der sammenlignet med Danmark er lavtillidslande.

Dog er der mørke skyer i horisonten. Et første faresignal er det omsiggribende kontrolsamfund. Her er New Public Management og forsøget på markedsgørelse af den offentlige sektor et illustrativt eksempel. Inspirereret af 1980’ernes Storbritannien og USA er der gradvist indført flere og flere kontrolprocedurer og evalueringer i Norden. Men hvis vi lader kontrolsamfundet råde, er der risiko for, at det fortrænger tilliden. 100 procent kontrol vil føre til 0 procent tillid. Fx er der i USA ofte store omkostninger ved at indgå en aftale, fordi mange advokater skal have hyre for at udfærdige tykke, skriftlige kontrakter. Problemet er, at kontrol koster kassen. Men i Norden har vi netop brug for verdens mindste kontrolapparat, fordi vi har mest tillid.

En anden skyggeside er, at de nordiske velfærdssystemer inviterer til snyd. De høje sociale ydelser kan tilskynde folk til at læne sig tilbage og blive passivt forsørget. Her er det helt afgørende, at politikerne sikrer, at antallet af folk, der kører på frihjul, bliver holdt nede. Hvis der er for mange af dem, bliver det et problem at finansiere velfærdsstaten. Derfor er det vigtigt, at der er gode muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet – også for lavtuddannede og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor må de sociale ydelser ikke blive alt for store i forhold til det, man tjener på at arbejde. Man må skrue det sammen på en sådan måde, at der er en ekstra belønning for at gøre det rigtige.

Det særligt nordiske – den nordiske X Factor – må være den enestående guldmedalje i tillid. Den er vi heldige med. Men skal Norden vinde VM i tillid næste gang, er det vigtigt, at vi bliver ved med at holde os i form og imødegår fx øget kontrol og køren-på-frihjul.

Af Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.